SOCIAL ANSVARLIGHED

– Bl.a. gennem mange årigt samarbejde med Den Sociale Kapital Fond

SaMMEN STÅR VI STÆRKEST

VI TAGER SOCIALT ANSVAR

Hos Borg & Bigum tager vi et socialt ansvar, og det kommer til udtryk på flere områder. Vi ønsker at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet ved at tilbyde dem ledige stillinger, hvor det giver mening for begge parter. Derudover ønsker vi at samarbejde med og indkøbe hos socialansvarlige virksomheder.

Vi tror på, at et højt fagligt niveau kan gå hånd i hånd med social ansvarlighed og respekt for forskellighed.

Borg & Bigum deltog i Den Sociale Kapitalfonds Social StartUp-program i 2016 for at kickstarte rejsen til at blive en social ansvarlig virksomhed. I dag har vi en socialøkonomisk division, der arbejder målrettet med vores socialøkonomiske aktiviteter.

VORES SOCIAL-ØKONOMISKE DIVISION

Divisionen arbejder for at kunne give flere mennesker med forskellige udfordringer tilbuddet om et meningsfuldt job. Det er et tiltag, vi fokuserer på, fordi det er fornuftigt. Mennesker på kanten af arbejdsmarkedet får mulighed for at blive helt eller delvist selvforsørgende samtidig med, at Borg & Bigum kan få løst nogle flere opgaver mere hensigtsmæssigt.

Endelig oplever alle glæden ved at være en del af fællesskabet og bidrage til en god arbejdsplads. Divisionens arbejde omhandler derfor også at være i dialog med forskellige kommuner for at styrke samarbejdet, virksomhed og kommune imellem. Derved sætter vi større fokus på at få flere ikke ordinære medarbejdere i arbejde.

Vi ønsker, at det bliver en helt naturlig CSR-strategi i enhver virksomhed, og Borg & Bigum vil meget gerne gå forrest i denne proces. Derudover arbejdes der med at inddrage vores kunder igennem salg af f.eks. kundespecifikke reklameartikler eller firmajulegaver, der er udviklet i samarbejde med socialansvarlige virksomheder.

DEN SOCIALE KAPITAL FOND

JULEPAKKERIET GJORDE FORSKELLEN

I november og december 2016 var 12 udsatte personer, heriblandt kontanthjælpsmodtagere og flygtninge, en stor del af vores julepakkeri. Det skete igennem et samarbejde med Gentofte Kommune og Meaningful Business Group, der stod for udvælgelsen af de 12 medarbejdere. De indgik i teamet på lige fod med vores øvrige pakkemedarbejdere, og vi var meget tilfredse med teamets performance.

Blandt de 12 deltog blandt andet otte kontanthjælpsmodtagere, der alle havde været uden for arbejdsmarkedet i længere tid, nogle i op til syv år. Fem måneder efter at projektet sluttede, var alle otte kontanthjælpsmodtagere kommet i arbejde. Dermed havde samarbejdet i høj grad gjort en forskel for begge parter.

Her kan du se filmen om vores samarbejde (marts 2017, Den Sociale Kapitalfond):

Se beskrivelsen af Borg & Bigums socialøkonomiske engagement på Den Sociale Kapitalfonds hjemmeside her.

Ønsker du mere information, kan du kontakte Annette Dupont på ad@borgbigum.dk