ISO-CERTIFICERING
– Borg & Bigum er certificeret inden for ISO 9001- og ISO 14001
KRAV TIL KVALITET
VI HAR STYR PÅ STANDARDERNE
Kvalitet. At leve op til kundens krav. At gøre det rigtige og forbedre sig. Det er alt sammen noget, der betyder meget for os hos Borg & Bigum. Derfor var det et naturligt skridt for os at blive ISO 9001- og ISO 14001-certificeret, hvilke er internationalt anerkendte standarder inden for henholdsvis kvalitetsledelse og miljøledelse.
Begge certificeringer dokumenterer, at vi overholder al relevant lovgivning, og at vi arbejder ud fra specifikke ledelsessystemer: et kvalitetsledelsessystem og et miljøledelsessystem. Kvalitetsledelsessystemet sikrer en struktureret tilgang i vores processer og kvaliteten i vores produkter.
Miljøledelsessystemet sikrer derimod en målrettet indsats overfor væsentlige miljøforhold, som for Borg & Bigum bl.a. er at reducere miljøbelastningen igennem arbejdet med vores produkters livscyklus.
ISO9001
For at sikre løbende overvågning og mulighed for at foretage forbedringer, er vores processer og krav til leverandører styret og dokumenteret efter kvalitetsledelsessystemet ISO 9001.
Vi indgår langvarige samarbejdsrelationer med vores leverandører og vi fokuserer på at levere aftalte, ensartede og effektive løsninger og produkter til vores kunder.
ISO14001
Vores ISO14001-certificering understøtter vores fokus på at implementere miljø og bæredygtighed som en vigtig del af vores kerneforretning.
Vi bruger ISO14001 i vores arbejde på at konkretisere og målsætte vores resultater blandt andet til reduktion af vores miljøpåvirkning og til at sikre at der sker miljømæssige forbedringer.
VORES KUNDER KAN VÆRE TRYGGE
VI HAR STYR PÅ LOVGIVNINGEN
Begge certificeringer er akkrediterede. Det betyder, at en godkendt, uvildig tredjepart årligt kontrollerer, at vi overholder alle relevante krav for at kunne opretholde vores certificering. Vi er stolte over, hvordan vi arbejder, og derfor vil vi gerne dokumentere vores processer.
Som leverandør af reklameartikler, firmatøj og firmagaver skal man have kendskab til mange lovgivninger. Vores certificeringer dokumenterer, at vi holder os ajour med og overholder al relevant lovgivning for samtlige af vores produkter. Uanset om der er tale om tekstil, legetøj, fødevarer eller elektronik, så har vi styr på alle relevante regelsæt, så samtlige af vores produkter er lovlige. Vores kunder kan derfor med ro i sindet bruge vores produkter i deres branding.
VORES KVALITET ER I ORDEN
Vores ISO 9001-certificering dokumenterer også, at vi efterlever en række krav i forhold til kvalitet. Årligt kontrolleres det, at vi qua vores ledelsessystem følger særlige procedurer, der sikrer, at vi møder vores kunders krav. Det kontrolleres, at vi aktivt sætter os ind i, hvad vores kunder ønsker – også kvalitetsmæssigt. At vi sikrer os, at vores kunder er enige i beskrivelsen af produktet, inden aftalen indgås. At vi tager produktionsprøver hjem og løbende foretager kvalitetskontrol. Og det kontrolleres, at vi er grundige i vores udvælgelse af vores egne leverandører for at sikre, at det bestilte kommer hjem til tiden og i den rette kvalitet.
VI FORBEDRER OS LØBENDE
Endelig dokumenterer begge vores certificeringer, at vi løbende holder øje med, hvordan vi kan forbedre os, både miljømæssigt og kvalitetsmæssigt. Vi registrerer alle forbedringsmuligheder, vurderer dem og handler ud fra dem. Det betyder med andre ord, at vi altid stræber efter at gøre tingene bedre. Men det betyder også, at vores kunder kan forvente, at vi holder os ajour med udviklingen inden for markedet generelt.