FN GLOBAL COMPACT
– Fokus på de 17 verdens mål
ANSVARLIGHED
FN GLOBAL COMPACT
I 2015 blev verdensmålene (også kaldet the Sustainable Development Goals eller SDG’erne) vedtaget af regeringsledere fra alle FN’s 193 medlemslande som en del af den hidtil mest ambitiøse udviklingsplan for verden, 2030-agendaen. Den omfatter 17 verdensmål og 169 delmål for bæredygtig udvikling, som udgør en fælles plan for fred og velstand for mennesker og planeten – både nu og i fremtiden.
Ambitionen er blandt andet, at vi ved udgangen af 2030 har gjort en ende på ekstrem fattigdom og hungersnød på globalt plan, mindsket ulighed og bekæmpet klimaforandringer. Verdensmålene gælder for alle lande, og den private sektor spiller en vigtig rolle i at nå målene.
Borg & Bigum Danmark A/S indgik i 2020 medlemskab i FN Global Compact, der har udarbejdet 10 grundprincipper inden for områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Borg & Bigum Danmark har forpligter sig til ovenstående principper, da vi ønsker at forholde os til, den måde vi agerer i relation til miljø, naturens ressourcer og menneskeheden generelt.
Vi ønsker til enhver tid at nytænke, så vi kan undgå unødigt spild af ressourcer, kan spare på vores forbrug samt værne om menneskerne i verden. Borg & Bigum Danmark slutter op om og arbejder aktivt for de 10 bæredygtige grundprincipper, som Global Compact har udviklet.
Læs mere om Global Compact her.