Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for selvtest, der umiddelbart giver en god forudsætning for at holde smitten fra (firma-)døren – uden at bruge masser af (arbejds-)tid på det.
Men hvor effektive er de selvtests?
De godkendte selvtests er af samme type, som dem der anvendes i testcentrene – eneste forskel er, at det ikke er en oplært testtager, der udfører testen. Følger man brugsanvisningen nøje, burde resultatet være det samme.
Professor og overlæge Lars Østergaard har har lavet et studie* på effekten af selvtests, og det viser sig lige netop at testene er cirka lige så effektive som de kviktests, man kan gå ud og få lavet i dag.
Det skal selvfølgelig bemærkes, at selvtesten (lige så vel som den kvik, der udføres på testcentrene) ikke er 100% nøjagtig, og det anbefales derfor altid, at man får udført en PCR-test, hvis man har mistanke om smitte.
Når det er sagt, er det en rigtig god indikator, der kan holde smitten fra døren i rigtig mange virksomheder.
NB! Selvtesten registreres ikke i Corona-passet – her kræves en ”officiel” test fra et testcenter.
*Det viser studiet af hjemmetesten:
- Hjemmetestene (selvtestene) finder seks ud af ti positive. Det er cirka samme følsomhed som ved en kviktest.
- Der bliver ikke lavet falsk-positive test. Det vil sige, at der er altså ikke nogen, der får et positivt testsvar, som ikke er positiv.
- To ud af tre af de 827 personer, der har deltaget i studiet, foretrak selvtest fremfor PCR-test.
Følger man brugsanvisningen nøje,
burde resultatet være det samme…